Jeg har tegnet heste siden jeg var 10 år

Som barn sad jeg inde på mit værelse og tegnede efter hesteblade. Jeg læste bøger om tegne – og maleteknik, min drøm var at genskabe hesten på lærred. Hele min familie havde heste dengang, så interessen for heste har altid været meget stor hos mig. Men fik tit at vide at der ikke var nogen fremtid i at male heste, det gjorde mig faktisk endnu mere passioneret, og blev ved med at øve for jeg skulle i hvert fald vise dem at det var der!

Igennem årene fik jeg selv mulighed for at eje et par heste. Jeg har altid synes at frieser hesten var fantastisk og havde ikke mindre end 3 af slagsen. Jeg red både klassisk og var med i et par shows. De barokke heste typer og den klassiske ridning havde en stor indvirkning på mine værker, den elegante måde hesten udformede sig på. Dog fik jeg ikke malet så meget i den tid jeg havde heste.

Igennem de sidste par år har jeg øvet min maleteknik, studeret hestens anatomi og udtryk samt taget kurser. Det tager tid at fordybe sig i kunstens verden. Jeg har valgt at specialisere mig inden for hesten som motiv, men engang imellem for jeg også lyst til at male andre dyr som f.eks katte og hunde eller eksotiske dyr.

Jeg maler altid efter et foto, jo bedre fotoet er desto sjovere bliver detalje arbejdet, når jeg skal gøre billedet realistisk. Jeg arbejder meget med lys og skygger som giver liv til motivet. Jeg vil gerne have i mine værker at man kan se hestens rigtige farver og sjæl, men samtidig at jeg har lagt min egen personlighed i det, mine streger, så man kan se at det er mit værk.

Jeg er ikke ligeglad med kvaliteten af de materialer jeg bruger. Min mand laver mine lærreder og ellers får jeg dem fra en bæredygtig dansk ramme fabrik. Det medium jeg maler med er akrylmaling og allerbedste kvalitet. Et billede skal holde i mange år, derfor skal kvaliteten også være et top!


Gik all in på kunsten efter sygemelding

Jeg er 34 år, og gift med Dennis. Sammen har vi en datter, Bell på snart 2 år. Vi bor i Haslev i vores byhus som er nyrenoveret. Jeg er egentlig uddannet dyretekniker men har de seneste år arbejdet på Dana Lim hvor jeg kørte truck.

Men efter jeg fødte Bell, fik jeg desværre mange smerter og måtte gå sygemeldt. Det viste sig så at jeg havde fået konstateret hoftedysplasi på begge mine hofter. Det har været en lang sej kamp på det område, men dog var der noget positivt, og det var starten på at jeg gik all in med min kunst og satse på min allerstørste drøm.

Jeg havde en drøm om at udstille og vise min kunst, men var meget usikker da det var en helt anden verden og var min kunst god nok. I 2017 turde jeg jeg springe ud i det og tage på min første udstilling og ikke mindre end Skandinaviens største kunstmesse Art Nordic. Det var en kæmpe succes, men lærte hurtigt at satse på heste og dyre messerne, da hesteelskerne jo er der og mit publikum. Det er blevet til mange arrangementer bl.a Store hestedag, dyrskuer, og Hest & Rytter i Herning, og snart også Hillerød Horseshow som jeg gæster her i september.
Jeg satser på at tage til heste arrangementer i udlandet, men det bliver når datteren er lidt større.

Jeg får en del bestillinger fra kunder som vil have malet deres hest. Jeg elsker disse opgaver. Det er altid en udfordring at få det udtryk frem, som ejeren ser i lige præcis sin egen hest. Jeg maler ud fra fotos som kunden har, lige her kan det også være en udfordring med hestens farve, for farve og nuance kan variere meget ud fra et foto. Jeg tilbyder ved bestillinger at køre ud og tage billeder af kundens hest, i tilfælde af foto af ringe kvalitet. Når arbejdet er færdigt , er det så fantastisk at glæde kunden med et unikt maleri af sin øjesten. Det er så givende og giver en fed fornemmelse i maven.

Nogen gange er jeg så fuld af ideer, at jeg ligger vågen om natten og tænker hvordan jeg skal føre dem ud i livet. Det var sådan malerierne blev til på de rustikke træ plader. Og sikke en udfordring jeg kastede mig ud i. Der var utrolig meget at lære og måtte prøve med adskillige forsøg. Både med slibe arbejde, og gøre træet klar til at male på. Og selve at male på er noget helt andet end lærred. Til sidst fik jeg det hele til at gå op i en helhed så jeg har lavet en masse unikke træplader med hestemotiver på. Mit nyeste projekt er to borde som kommer med på kommende udstillinger.

Min passion er at lave unikke og fantastiske værker som vil beundre og glæde i mange år.
Fremtiden står på en masse nye projekter og udvikling. Både i form af mine egne ideer men også fordi jeg gerne vil undervise og videregive min viden. Alle fortjener at være kreative, og det vil jeg gerne være en del af.

 
Copyright Dina Hall - Equine Art | Haslev - Denmark | Tlf.: 4530134148 | dinahjakobsen@gmail.com